Vil du gerne være NEI-behandler?
Vil du være med?
NEI-metoden fortjener at komme flere til gavn. Derfor arbejder vi aktuelt på en uddannelse, der vil give flere mulighed for at blive NEI-behandlere i Danmark. Det er en et-årig uddannelse, som giver en grundig indføring i teori og teknik, så du bliver klædt på til at udføre NEI-behandling på klienter i egen praksis.
Hvad gør NEI unik?
1. NEI er en metode, der kan bruges til en lang række problemstillinger, hvor der er en følelsesmæssig ubalance.
2. NEI gør det muligt at gå direkte til kernen af det, der er ubearbejdet.
3. Når klienten går ud af døren, er vedkommende færdigbehandlet for den følelsesmæssige ubalance.
4. Børn kan også behandles med NEI (gennem en primær omsorgsperson).
5. NEI-metoden fungerer både som en selvstændig behandlingsmetode og kan også kombineres med andre behandlingsformer og terapier.
6. Med NEI er det muligt at undersøge generationelle, energetiske aftryk, karmiske indflydelser samt hændelser i det nuværende liv på én gang.
Infoaftener
Når vi afholder infoaftener, åbner vi samtidig for tilmeldinger. Hvis du ønsker direkte besked om infoaftener, kan du udfylde formularen nedenfor. Vi sender kun information, der vedrører uddannelsen, herunder optagelseskriterier og uddannelsens indhold.